Case og artikel – Kommunal Tandpleje (AU uddannelse 8,6 uger)

Samtalen som redskab (AU)

Effektfuld dialog med kognitiv kommunikation i den organisatoriske hverdag

Otte tandlæger, tre tandplejere og 14 klinikassistenter fra Herlev kommunale tandpleje, afsluttede i marts måned 2012 Akademiuddannelsesforløbet ”Samtalen som redskab” ved Commitment Lab, proceskonsulent Tine Nyholm.

Nedenstående Case er udarbejdet af proceskonsulent Tine Nyholm og overtandlæge Anne Kaae-Nielsen

 

Kommunal tandpleje anno 2012 fordrer Sundhedskommunikation

Den kommunale tandpleje i Danmark har igennem mere end 30 år skabt store sundhedsresultater med forebyggelse. I takt med internationale diskussioner om sundhedsbegrebet og efter revision af sundhedsloven i 2007 er der sat ekstra fokus på netop sundhedsfremme og forebyggelse, som det der skal være den bærende indsats i det danske sundhedsvæsen. Dette ligger i tråd med at Herlev kommune har visionen om ”Borgeren i centrum i eget liv” og at Tandplejen i flere år har arbejdet for at ” Det enkelte barn/den unge udvikler handlekompetence til at kunne tage vare på egen tandsund hele livet”.’

Mellem vision og praksis er dog en travl hverdag, og Anne Kaae-Nielsen oplevede at den sundhedsfremmende del af arbejdet, der hvor vi lykkes med at skabe handlekompetence til egen mestring hos det enkelte barn/den unge, ikke udgjorde en stor nok del af det daglige arbejde. I samråd med mellemledere, tillidsrepræsentanter og medarbejdere blev Tandplejen enige om, at der var behov for at uddanne Tandplejens personale i dialogisk kommunikation. Anne Kaae-Nielsen udtrykker:

”Jeg valgte et kognitivt informeret uddannelsesforløb fordi, kognitiv coaching og tilhørende dialogiske kommunikation faciliterer at kunne arbejde med den mentale sundhed på samme tid som med adfærdsmæssige forandringer. Kognitiv coaching er en proces, der udvikler læring og forandringsparathed, og som hermed støtter op om Tandplejens vision om at guide og vejlede børn, unge, svage og ældre til handlekompetence i eget liv. Her ud over, så jeg et behov for, internt i Tandplejen, at få et nyt fælles repertoire af kognitive redskaber og et fælles sprog at tale forebyggelse i”.

 

Styrket praksisfællesskab gennem fælles handleerfaringer og kompetencegivende uddannelse

AkademiUddannelsesforløbet ”Samtalen som redskab” forgik i de obligatoriske 8,6 uger. Med en ugentlig studieaktivitet på 18 timer, blev forløbet specifikt designet til Tandplejens behov og succeskriterier. Undervisningen bestod af erfaringsbaseret interaktiv undervisning, gruppearbejde, oplæg, træning, workshops, feedback samt ”hjemmeopgaver” i dagligdagen. Formålet var at udvikle medarbejdernes måde at tænke, være og lære på. Viden og indsigter blev gennem træning og handleerfaringer med de kognitive værktøjer, koblet til dagligdagen med patienterne. Den erfaringsbaserede tilgang og at medarbejderne, ved den afsluttende eksamen netop skulle vurderes på praktisk anvendelse af de forskellige samtaleredskaber, gjorde det muligt i en travl hverdag, at tage dette uddannelsesforløb. Om værdien af den praktiske tilgang udtaler Anne Kaae-Nielsen:

”En kommunal tandpleje består af flere forskellige faggrupper, men fælles for os alle er at det er vigtigt at kunne motivere og kommunikere med de børn, unge, svage og ældre, som vi arbejder med. Vores vigtigste opgave er jo at hjælpe dem til en positiv forandring. For tandplejens medarbejdere blev uddannelsen ”samtalen som redskab” en øjenåbner i forhold til hvad en forandring er og hvordan den virker på mennesker. Vi skulle jo selv forandre os gennem uddannelsen. At uddannelsen har en erfaringsbaseret og praktisk tilgang gjorde, at det var nemt for alle at relatere den nye viden til dagligdagens gøremål. Og derved forankre den nye viden i nye vaner.”

 

Styrket personlig selvledelse og forståelse for værdien af positivt fokus

Uddannelsesforløbets ene modul over to dage, handlede om medarbejderen som afsender af budskaber. Om vigtigheden af, bevidst at kommunikerer anerkendende og dialogbaseret.  At sætte scenen, både fagligt som mentalt, handler først og fremmest om at bedrive god selvledelse, forud for at kunne lede og guide borgerne til holdnings- og adfærdsændring. Med indsigt i tankeprocesser og deres natur, blev Tandplejen bevidst om, hvorvidt deres tanker, følelser og adfærd arbejdede FOR eller imod dem. Processen var lærerig og værdifuld, om end det er udfordrende at se indad. Om værdien af, bevidst at vælge det positive fokus og hermed vælge arbejdsglæden, udtaler Anne Kaae-Nielsen:

”At have et positivt ”mindset” betyder jo ALT, når man som medarbejder skal motivere og støtte en borger til en forandring. I uddannelsen fik vi kognitive redskaber, der understøtter værdien af at have et positivt fokus. Medarbejderne brugte de samme redskaber til at støtte hinanden i opgaveskrivningen og senere i eksamensforberedelsen. ”

”Som leder er de kognitive redskaber fantastisk gode. Jeg har kunnet bruge dem til at motivere og støtte de medarbejdere, for hvem den skriftlige opgave og eksamen umiddelbart var en stor udfordring. Og da medarbejderne selv kender redskaberne, har jeg kunnet give min støtte ”i øjenhøjde” og i respekt for den enkelte medarbejders integritet.”

”I ugen op til aflevering af synopsis’erne, summede det i hele Tandplejen, og der var trængsel i kopirummet. Det var en stor glæde for mig, at opleve at medarbejdere, der for nogens vedkommende var noget skeptiske over om de ville kunne lykkedes med synopsen, fik vendt deres modløshed til tro på egne evner. Med stolthed og vinderattitude afleverede de deres synopser. Og stoltheden blev ikke mindre, da alle til den mundtlige eksamen, med god støtte af Tine Nyholm, ”holdt udsalg” af deres viden, handleerfaringer og refleksioner. Alle bestod med flotte karakterer ”.

 

Styrket dialogisk kompetence med anvendelige kognitive redskaber

Under forløbet fik lederen og medarbejderne stor indsigt i og handleerfaringer med, hvor virkningsfuld den kognitive værktøjskasse er, i forhold til netop at kommunikere sundhedsfremmende. Tandplejen fik dialogredskaber til at faciliterer borgernes motivation og ejerskab for egen tandsundhed.  Lederen, mellemlederne og medarbejderne er fast besluttede på, at fortsætte forankringen af det positive mindset, det fælles sprog og de nyerhvervede kognitive kommunikationskompetencer. Anne Kaae-Nielsen udtaler:

”Som leder af tandplejen er jeg rigtig glad og tilfreds med uddannelsen ”Samtalen som redskab”. Tandplejen har i flere år haft fokus på dialogisk kommunikation og en del medarbejdere har deltaget i forskellig efteruddannelse om emnet. Men hvis man virkelig vil læring og forankring i hele organisationen, så må man tage det store skridt og invitere alle med i et forpligtende uddannelsesforløb. Det, at skulle arbejde intensivt i hverdagen, skulle skrive en skriftlig opgave og gå til en mundtlig eksamen gør jo at alle må træne og træne – og det giver stor læring.”

”Og når jeg her en måned efter eksamen spørger medarbejderne, så giver de mig et helt entydigt svar: ”Nej, jeg kunne ikke finde på at gøre det jeg gjorde før, det nye jeg har lært – det er jo en meget mere positiv måde at arbejde på, og jeg kan jo se at det virker.”

 

Mod til åbne spørgsmål og positivt forpligtende kommunikation

På Tine Nyholms afsluttende spørgsmål ”Hvis du kort skal beskrive tre ting – hvordan jeres forløb har indfriet jeres forventninger? Samt givet jer noget værdifuldt med i perspektiv?”, svarer Anne Kaae-Nielsen:

”Medarbejderne formulerede selv succeskriterierne for uddannelsen, og et af de helt store ønsker var at finde svaret på hvorfor nogle af de børn og unge vi arbejder med, ikke gør som vi anbefaler dem. I uddannelsen fik vi indsigt i forandringens ”anatomi” og redskaber til med dialog at kortlægge hvad der er på spil for den enkelte? Er det motivationen, der mangler, eller mangler der tro på at kunne lykkes? Hvor ser barnet/den unge selv handlemuligheder frem mod en positiv forandring?

”Der ud over vil jeg pege på den viden vi har fået fra den positive psykologi om betydningen af at have et positivt ”mindset”. Det bruger vi hele tiden, hvad enten vi står overfor en borger eller i relationen til en kollega. ”

”Og sidst men ikke mindst det fælles sprog vi sammen har udviklet. Vi bruger de kognitive redskaber i vores indbyrdes kommunikation og modellerne ligger fremme på bordet når vi holder møder. Det betyder meget, at alle ved hvad vi taler om.

Læs artikel og mere her – i De offentlige Tandlægers nyhedsbrev 16. maj 2012, “Samtalen som redskab – Femogtyve blå elefanter i Herlev” af journalist Lene Outzen Foghsgaard:  https://doft.dk/Videndervirker/nyhedsbreve/Documents/120516/120516_Samtalen_som_redskab.pdf

Er der problemer med ovenstående link – klik her: Artikel om Herlev Tandpleje AU 120516_Samtalen_som_redskab

SE også artikel publiceret d. 20. juni 2012 i Dansk Tandplejerforenings fagblad: Fælles sprog – Styrket kommunikation og Mindset til mere!

Facebook
Twitter
LinkedIn